Seneste magaziner


 


 

 


 
 
 

VOL. Magazine #20

 

Kilsgaard 
og Clark Kent

Det er nok temmelig store ord at hæfte på den Århusianske brillemand Jacob Kilsgaards værk. Men der er noget helt unikt over designet. Man næsten undrer sig over ikke at have set noget lignende tidligere. Og nej, det er ikke fordi der er store blå stjerner på stængerne eller fordi brillerne er syvkantede.
Det er lidt med brillerne fra Kilsgaard Eyewear, som med designklassikerne fra Wegner, Jacobsen, Kjærholm osv. I enhver stue uanset stil eller alder, vil Ægget være en fryd at se på. På samme måde er det med en ny designklassiker som Kilsgaards aluminiumsbriller. Uanset hvem der tager dem på næsen, vil de styrke det personlige udtryk. Rockstjerne, tandlæge, tømrer, skolelærer – de vil klæde alle.
Det er lige før jeg overvejer at skynde mig ned til optikeren og få lavet en synstest – det kunne jo være…

”Vores briller er i høj grad et livsstilsprodukt. Alt hvad du ifører dig sender et signal. Det samme gælder vores briller.”

Et fantastisk materiale med et dårligt rygte
Indenfor mange produktgrupper har aluminium været brugt flittigt gennem mange år. Bjarne Riis vandt fx Tour de France på en cykel af aluminium. Sammen med ørnen fra Herning modstod cyklen de vildeste nedkørsler. Men på ca. samme tid kunne man ikke finde ud af at lave et par aluminiumsbriller, der kunne holde til at sidde på en næseryg uden at falde fra hinanden. I dag er produktionsmetoden hos Kilsgaard Eyewear helt ny og anderledes. Men der er ifølge Jacob Kilsgaard stadig optikere, der får nervøse trækninger så snart de hører ordet aluminium.

”Det har i perioder været hårdt, at høre på optikere der har afvist at sælge briller lavet af aluminium. Godt nok har de dårlige erfaringer, men de er baseret på briller der kom på markedet for mere end 15 år siden. Vi designer brillerne på en måde der gør, at de er samlet af bare to skruer, og at åbne lukke mekanismen er en integreret del af stellet. På den måde har vi elimineret alle de vanskeligheder, der tidligere har været ved at skrue hængsler på brillerne. Når de vanskeligheder er fejet af banen, står vi med en brille i et helt fantastisk materiale. Aluminium er helt utrolig let, og overgår markant et materiale som titanium.”

”Tidligere har man også haft problemer med at farven ville skalle af, vi gør det, at vi brænder farven ind i stellet og får på den måde en overflade der næsten ikke kan beskadiges eller ridses. Endvidere får vi et look der på samme tid er både råt og klassisk.”

 

 

 Læs artikel som iPaper

 

     Sitemap