|
VOL. Magazine #20
Stings eventyrlige vinterrejse
Et smukt vinterlandskab møder os på forsiden af Stings nye album “If On A Winter’s Night…” – et bakket landskab, slanke høje træer og i nederste højre hjørne Sting, klædt i en varm vinterfrakke med sin hund ved sin side. Et billede på det, der venter os, når vi lægger cd’en i afspilleren og begiver os ud på en rejse tilbage i tid og sted, til et mystisk og mytisk sted, der hylder de gamle sangtraditioner og står i stærk kontrast til vores moderne verden og tidsalder.
Også Stings rejse hertil har været lang. Den 58-årige musiker og sangskriver er født og opvokset i Wallsend, et industriområde i Newcastle i en stærk katolsk og fattig arbejderfamilie. Allerede tidligt opstod et ønske om at flygte fra dette sted og denne fattigdom, og musikken viste sig at blive midlet. I collegetiden begyndte han for alvor at spille i forskellige jazzklubber i Newcastle og fik også i denne periode sit navn Sting, hvilket refererer til, at han ofte bar en gul- og sortstribet sweater og dermed lignede en bi. I 1972 dannede han sit eget band ”Last Exit”, og det var u nder en af disse koncerter, at han mødte Stewart Copeland og senere Andy Summers - og vejen var banet for The Police. Bandet eksisterede fra 1977 til 1983 og var et af datidens mest succesrige fænomener.
Men udvikling og nytænkning har altid været en del af Stings professionelle liv og en solokarriere viste sig at være uundgåeligt. 12 studiealbums fulgte samt flere livealbums, og han gjorde sig også bemærket som skuespiller og forfatter. I 2006 udgav Sting albummet ”The Journey & The Labyrinth”, og vi blev for første gang konfronteret med fortiden, da Sting med stor intensitet interpreterede sange skrevet af den elisabethanske sangskriver John Dowland. I naturlig forlængelse heraf udkommer nu ”If On A Winter’s Night…”, en sanselig rejse gennem den traditionelle musik, hovedsageligt fra de Britiske Øer; folkemusik, salmer og vuggeviser. Samtidig er vinteren et gennemgående tema. ”Vinteren er forestillingskraftens årstid”, som Sting selv udtrykker det. ”Jeg elsker den, men den gør mig også en lille smule ulykkelig”. Det er en magisk og spirituel tid, der lægger op til historiefortællinger, drømme og mystik. Men det er også en ambivalent tid; der er mørke og kulde, men samtidig også kærlighed og ømhed. Om dette fænomen siger Sting:”Uanset hvor trygge vi føler os i vuggen, så er der mørke og fare overalt omkring os”. Et foruroligende billede på vinterens ambivalens.
”If On A Winter’s Night…” er en smuk og melankolsk rejse tilbage i tid og sted, og for Stings vedkommende også en rejse tilbage i barndommen. Minder om kolde stille vintermorgener, hvor han hjalp sin far, der var mælkemand i Newcastle, med at køre mælk ud. Om hvordan han gik i skole i mørke og også gik hjem i mørke. ”Soul cake”, albummets første single, udspringer også i barndommen, hvor børn sang denne ”tiggesang” til Halloween og gik fra dør til dør i håb om at modtage nogle pennies og ”sjæle kager” (Soul cakes). Også julen forbindes med vinteren og bliver repræsenteret med flere salmer på ”If On A Winter’s Night…” Danskere vil specielt reagere på ” Lo How a Rose Eèr Blooming”, den engelske udgave af ”En rose så jeg skyde”, der på smuk og forunderlig vis forbinder mennesker udover landegrænser.
Også Stings egne sange er repræsenterede med nyfortolkede udgaver af ” The Hounds of Winter” og vuggevisen ” Lullaby for an Anxious Child”.
De fuldender billedet på dette utrolig smukke og modige album, der er som skabt til lange mørke vinteraftener.
 Læs artikel som iPaper
|
