Seneste magaziner


 


 

 


 
 
 

VOL. Magazine #16

Galerie Wolfsen

Udvidelsen af et af landets toneangivende gallerier giver øget fokus på yngre talentfulde kunstnere.

 

Det tog sin tid at få fundet et tidspunkt i Kent Wolfsens kalender, hvor der var plads og tid til at fortælle Vol. Magazines læsere om galleriet i den Nordjyske hovedstad Aalborg.
 

Det kræver sit, løbende at forsyne galleriet med nye kunstnere - og nye værker - og samtidig holde sig ajour med hvad der sker både på den danske kunstscene og i udlandet. Men kunsten har de sidste mere end 20 år været hans store lidenskab, lige så meget som det har været hans levebrød – ellers havde galleriet sikkert heller ikke udviklet sig til det velrenommerede galleri det er i dag.
I faderens fodspor
 

Lige siden Kent Wolfsen var barn har kunsten fyldt meget i hans hverdag. Faderen drev en gammeldags kunsthandel og rammebutik i Aalborg, som helt naturligt involverede resten af familien.
”Min far var vel det man kunne kalde en kunstgrossist” fortæller Kent Wolfsen. ”Det betød at jeg mødte mange kunstnere i butikken når jeg gik til hånde med forefaldende arbejde eller når min far tog mig med på besøg i forskellige kunstnerhjem. Det har naturligvis spillet ind, da jeg siden valgte kunsten som levevej”.
 

Efter endt uddannelse som maskinmester åbnede Kent Wolfsen i 1988 Galleri Gåsepigen sammen med faderen. Derefter er det gået slag i slag – Kent Wolfsen gik siden solo og åbnede Galerie Wolfsen i 1992, rammeværkstedet Kunst & Ramme i 1994, overtog det grafiske værksted I. Chr. Sørensen i 1996 og Galleri SOTO i 2003. En imponerende virkelyst, der har gjort ham til et kendt ansigt og et velanskrevet navn i danske kunstkredse.

 

 Læs artikel som iPaper

 

     Sitemap