|
VOL. Magazine #20
De 5 Gaarde - Et unikt middagsbord.
Danmark er et landbrugsland, og stolt af at være det. Vores landbrugs traditioner stikker så dybt i bevidstheden, at de fleste af os har en dybfølt mening om, hvordan en ’rigtig’ ost skal smage; hvordan kartofler er, når de er bedst; hvordan hjemmebagt brød skal være, osv. Det er nemlig den kvalitetsbevidsthed, der er forudsætningen for at genkende ’den ægte vare’, når man møder den, og grundlaget for at kunne fremavle produkter, der lever op til kvalitetskravene. Og dette er lige præcis, hvad De 5 Gaarde har sat sig for.
De 5 Gaarde – en succes historie.
Varemærket De 5 Gaarde er resultatet af et koncept- og produktionssamarbejde mellem fem slotte og herregårde i Danmark. De 5 Gaarde er Frijsenborg, Wedellsborg, Gyllingnæs, Constantinsborg og Schackenborg, der ejes af Lensgreve Bendt Wedell, grundlæggeren af Bestseller koncernen, Troels Holch Povlsen og H.K.H. Prins Joachim.
Fire af de fem gaarde kan føres tilbage til omkring 1600-tallet og skærer sig således både historisk og kulturelt dybt ned i de danske plovfurer – med stolte traditioner.
Produkterne forhandles med succes i flere af Coop’s detailkæder, hvor man kan købe produkterne i Irma, Kvickly
og delvis i Superbrugsen. Især er det Frijsenborg Herregårdskyllingen, slotsbrødet og ølflaskerne fra De 5 Gaarde, som markerer sig med et ekstra godt salg.
Råvarer med fokus på gode oplevelser.
Samtlige produkter, der bærer varemærket De 5 Gaarde, er højt forædlede landbrugsprodukter, der har til formål at tilgodese forbrugernes efterspørgsel på kvalitet og gode smagsoplevelser. Produktionen foregår efter sunde og enkle principper og med stor respekt for etik og moral: Råvarerne avles på gårdene, mens selve forarbejdningen overlades til udvalgte eksperter. Herfra går de færdige produkter direkte videre til detailhandelen, catering og nu også som eksportvare til Tyskland.
Læs artikel som iPaper
|